Mættende fuldkornsbrød med peanutbutter og banan

429

En simpel nærende og ikke mindst mættende opskrift, som er let og hurtig at lave om morgenen eller eftermiddag.

Sådan gør du

Denne opskrift på fuldkornsbrød med peanutbutter og banan er lige så enkel at lave som at klø sig i nakken. Du tager en skive fuldkornsfranskbrød og smører det med peanutbutter. Du kan evt. vælge at riste franskbrødet på en brødrister eller i en Air Fryer, inden du smører det. Det gør jeg oftest.

Derefter skærer du bananen i skiver og fordeler skiverne på brødet. Til sidst drysser du blot med lidt kanel.

– reklame –

Variationsmuligheder

Du kan eksperimentere med forskellige typer brød, nøddesmør og endda frugt. Prøv med æble i skiver eller en smule honning for ekstra sødme.

Du kan også drysse med lidt chiafrø eller hakkede mandler for lidt knas.

Fuldkornsbrød med peanutbutter og æbleskiver.
Det smager også godt med peanutbutter og æble i skiver.

Serveringsforslag

Fuldkornsbrød med peanutbutter og bananer er perfekt til morgenmad, frokost eller som en hjertesund eftermiddagssnack. Prøv at spise den serveret med en kop kaffe eller te som en god start på dagen.

Diætistens vurdering

Denne simple ret giver dig en god mængde kostfibre, protein og plantefedtstoffer. Dette er nogle nyttige næringsstoffer, som din krop har brug for. Desuden giver protein og kostfibre en god mættende fornemmelse.

Bananer er næringsrige og har mange sundhedsfordele. De er høje i kalium og fibre. Du får også noget magnesium, vitamin C, fosfor og vitamin B6.

Flere opskrifter med fuldkorn

Ofte Stillede Spørgsmål

Her kan du finde svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål til denne opskrift.

Hvad er det bedste brød at bruge?

Til denne opskrift bruges fuldkornsbrød, men du er velkommen til at bruge, hvad du har derhjemme. Når du skal købe brød, så prøv at holde øje med, om det har et fuldkornsmærke. Det sikrer at brødet har et højt indhold af fuldkorn og kostfibre.

Kost fibre har en beskyttende effekt på hjertekarsygdomme og kan sænke kolesterolet i dit blod (1).

Fuldkornsmærket

Hvilken peanutbutter skal jeg bruge?

Der er mange varianter af peanutbutter at vælge imellem i supermarkedet. Jeg anbefaler at bruge peanutbutter, som bare er lavet af peanuts og ikke tilsat andet. Du kan være heldig at finde et glas uden tilsat salt. Men det disse kan være svære at finde. Prøv at vælge det glas peanutbutter med mindst salt.

Peanutbutter i et glas.
Peanutbutter

Kan jeg bruge andre typer nøddesmør?

Absolut! Der findes mange flere typer med fx mandler eller hasselnødder. Du kan også prøve Tahin, som er lavet af sesamfrø. Det er også godt.

Kort sagt

Fuldkornsbrød med peanutbutter og banan er en nem, hjertesund og lækker måde at starte din dag på. Med sit flor af vigtige næringsstoffer, er det en ret, der vil give din krop masser af næring og mæthed.

Fuldkornsbrød med peanutbutter og banan.

Antal 1
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Samlet tid 10 minutter

Ingredienser

  • 1 skive fuldkornsbrød ristet
  • 1 spiseskefuld peanutbutter
  • 1 lille banan i skiver
  • lidt kanel

Udstyr

  • 1 Air fryer eller brødrister
  • 1 smørekniv

Sådan gør du

  • Smør ristet brød med peanutbutter og top med bananskiver.
    1 skive fuldkornsbrød, 1 spiseskefuld peanutbutter, 1 lille banan
  • Drys med kanel efter smag.
    lidt kanel
Kalorier: 266kcal
Ret: Hovedret, Morgenmad
Køkken: Amerikansk
Keyword: Frugt og bær, Fuldkorn, Toast

Kilder

  1. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/kost/fiber-i-kosten/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Close
Lailas køkken © Copyright 2023. All rights reserved.
Close