Groft brød – en hjertevenlig grundopskrift

1.2K

Brød er en af mine livretter. Der er bare noget særligt ved duften af frisk bagt brød. Den der fornemmelsen af den sprødeste skorpe og bløde krumme, når man tager den første bid. Mums! Denne grundopskrift på groft brød er fyldt med kostfibre, vitaminer og mineraler, der alle er godt for hjertet.

Hvordan er brød hjertesundt?

Groft brød indeholder en masse fibre, som er godt for fordøjelsen og kan hjælpe med at sænke kolesteroltallet (1). Det betyder, at det kan være en god måde at beskytte dit hjerte på. Udover fibre, indeholder groft brød også en lang række vitaminer og mineraler, som er essentielle for at opretholde en sund krop. Det er også en god kilde til de såkaldte komplekse kulhydrater, som giver dig en god mæthedsfornemmelse og en knap så høj blodsukkerstigning end fx som ved de mere simple kulhydrater, som der findes mange af i hvidt brød.

En fleksibel opskrift

Denne opskrift er meget alsidig og kan tilpasses efter smag og behov. Du kan eksempelvis tilføje forskellige slags kerner og frø eller udskifte gulerødderne med andre grøntsager såsom squash, æbler eller kogte kartofler. Du kan også bruge dejen til at lave boller, burgerboller eller flutes i stedet for brød. Mulighederne er mange, og du kan eksperimentere med forskellige smagsvarianter.

Brød på et utal af måder

Groft brød kan bruges på utallige måder i vores daglige kost. Du kan bruge det som basis for en lækker sandwich med masser af grøntsager og protein. Det er ikke dårligt med et salatblad, en skive røget laks, lidt æggestand og purløg.

Brød kan også bruges som tilbehør til supper eller salater selv efter, at det er ved at blive lidt tørt. Da plejer jeg ofte at skære det i tern og riste det lidt i min Airfryer. Voila! Så er der brødcroutoner.

Kerner, som kan mere end at sætte sig i tænderne

Kerner er en fantastisk måde at tilføje ekstra smag og næringsstoffer til dit brød. Solsikkefrø er fyldt med antioxidanter og kalium. Hørfrø er en god kilde til omega-3-fedtsyrer – hvis du ellers tygger dem grundigt. Sesamfrø er rige på magnesium og kalium. Rug- og hvedekerner er fyldt med kostfibre og komplekse kulhydrater.

Hørfrø og solsikkefrø ligger højt fra skalaen for indhold af tungmetallet cadmium. Derfor er det en god ide at variere lidt imellem de kerner, som du bruger.

God fornøjelse med bagningen!

Groft brød – en grundopskrift

En god basisopskrift på groft brød er rar at have.
Antal 2 brød
Forb. tid 2 timer
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 2 timer 30 minutter

Ingredienser

  • 50 g gær
  • 1 dl rapsolie
  • ½ liter vand eller mælk
  • 1 tsk salt, groft
  • 1 tsk sukker
  • 2 gulerødder, revne
  • 750 g hvedemel
  • 250 g fuldkornshvedemel fx grahamsmel
  • 2 dl kerner fx solsikkefrø og hørfrø

Pynt

  • 1 æg
  • ½ pose birkes

Sådan gør du

  • Oplæs gøren i det lunkne vand.
  • Tilsæt olie, salt og sukker og rør lidt i væsken.
  • Kom kernerne i og gulerødder i.
  • Kom fuldkornsmelet i og ca. 3/4 af hvedemelet.
  • Ælt dejen godt til den bliver smidig og blank ca. 6-8 minutter. Den kan muligvis tag det sidste hvedemel undervejs.
  • Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 30 minutter.
  • Tag dejen ud af skålen og kom den på et meldrysset bord.
  • Del den i to lige store stykker og form hvert stykke til brød.
  • Kom dejen på en bageplade eller i en bageform.
  • Lad dejen efterhæve i ca. 30 minutter.
  • Pensl dejen med æg og drys med birkes.
  • Forvarm ovnen til 180 grader C.
  • Brødene bages i ca. 30 minutter i ovnen. De skal lyde hule, når man banker på dem.

Noter

  • Denne dej har mange anvendelsesmuligheder. I stedet for at lave 2 brød, kan man lave den til boller, burgerboller, snobrød eller flutes.
  • Kernerne kan varieres med solsikkekerner, hørfrø, sesamfrø, knækkede rug- eller hvedekerner, græskarkerner, chiafrø m.fl.
  • I denne opskrift er der brugt gulerødder, men man kan sagtens bruge squash, æbler, kogte kartofler, tørret frugt som fx rosiner eller tranebær, krydderurter, kanel eller mørk chokolade 70 %.
Ret: Bagværk
Køkken: Dansk
Keyword: Bagning

Kilder

  1. https://hjerteforeningen.dk/2022/12/saadan-saenker-du-dit-kolesteroltal-paa-den-fede-maade/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Close
Lailas køkken © Copyright 2023. All rights reserved.
Close