En bananasplit til morgenmad? Ja tak!

437

Sluk din tørst og sult med denne proteinrige bananasplit smoothie! En god start på dagen, som ikke kun får dine smagsløg til at synge, men holder dig mæt indtil frokost!

En ny morgenfavorit!

Bananasplit smoothie – ja, du hørte rigtigt. Den klassiske dessert, som vi alle kender og elsker, kan nu nydes som en del af din morgenrutine! Dog med lidt andre ingredienser end du sikker plejer at bruge 🙂

Med masser af protein fra både tofu og sojamælk er dette glas ikke kun en lækkerbisken, men en ernæringsbombe, der holder dig kørende længe.

Sådan gør du

Hvis du kan betjene en blender, så kan du lave denne smoothie. Bare smid en frossen banan, silken tofu, sojadrik, kakaopulver, honning og vaniljesukker i blenderen. Blend indtil din smoothie har en ensartet konsistens. Hæld den i et glas, stik et sugerør i, og du er klar til at nyde!

Flere opskrifter på drikkevarer

Variationsmuligheder

Mangler du nogle af ingredienserne kan du skifte tofuen ud med 2% græsk yoghurt eller erstatte sojadrik med mandeldrik eller mælk.

Serveringsforslag

Det er ganske enkelt. Du kommer bare smoothien i et glas. Det kan også være, at du er den lykkelige ejer af en Ninja blender (reklamelink). Så kan du blende direkte i det glas, du tager med dig på farten!

Skal du have gæster, kan du gøre lidt ekstra ud af din smoothie. Du kan lade lidt chokoladesirup løbe ned af indersiden af glasset. Herefter kommer du din smoothie i, pynter med flødeskum eller is og lidt frugt og nødder på toppen.

Diætistens vurdering

Bananasplit smoothie kan lyde som en desser til morgenmad. Men lad dig ikke narre af navnet! Denne smagfulde drik indeholder en skattekiste af næringsstoffer, der kan have positiv indvirkning på dit hjertes sundhed.

Banan er en frugt, som er rig på kostfibre. Fibre i vores kost er vigtige, da de forebygger hjertesygdommme, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Bananer indeholder vigtige næringsstoffer, der er vigtige for dit blodtryk, hjerte, nyrer, muskler og nerver.

Et blok frisk, hvid tofu, klar til at tilføje protein til dit måltid

Tofu er en mager proteinkilde med masser af mineraler såsom calcium, jern, zink, magnesium og kalium.

En lille bunke kakaopulver på en hvid overflade, essensen af chokolade

Kakaopulver – altså den lidt bitre udgave, som vor mor altid brugte i chokoladekagen, er rig på antioxidanter, som er gode for hjertet.

Kombinationen af bananer, tofu og kakao skaber en ernæringsprofil, der understøtter sundheden på flere niveauer. For dem, der ønsker en velafbalanceret morgenmad eller snack, der fremmer et sundt hjerte, er denne smoothie et udmærket valg.

Oftest Stillede Spørgsmål

Kan jeg bruge almindelig mælk?

Ja du kan skifte sojadrik ud med flere forskellige typer plantedrikke eller mejeriprodukter. Deres konsistens varierer lidt. Hvis din smoothie bliver for tyk, så prøv at tilsætte lidt ekstra vand.

Kort sagt

Bananasplit smoothie er en næringsrig smoothie, som er smagfuld, cremet og en nem morgenmad, der kan nydes på farten. Prøv den og lad mig høre hvad du synes.

Bananasplit smoothie

En hjertesund og nem morgenmad på farten.
Antal 1 person
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 2 minutter
Samlet tid 7 minutter

Ingredienser

  • 1 frossen banan i skiver (125 g)
  • 125 g silken tofu
  • 125 g soja drik
  • 1 spsk kakaopulver
  • 1 spsk honning
  • ½ tsk vaniljesukker

Udstyr

  • 1 Blender
  • 1 Sæt måleskeer

Sådan gør du

  • Kom alle ingredienser i en blender. Start med det flydende først.
  • Blend banan, tofu, sojamælk, kakao, vaniljesukker og honning i en blender indtil det får en glat og ensartet konsistens. Serveres iskold i et glas med sugerør.

Noter

  • Har du ikke tofu kan du bruge græsk yoghurt 2 %
  • Du kan erstatte sojadrik med mandeldrik eller mælk
  • Næringsindhold: 327 kalorier; 16 g protein; 47 g kulhydrater; 7,4 g fedt
Ret: Drinks, Morgenmad
Køkken: Amerikansk, Dansk
Keyword: Drikkevarer, Frugt og bær

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Close
Lailas køkken © Copyright 2023. All rights reserved.
Close